Denne ydelse henvender sig til virksomheder som ønsker en fornyelse af deres visuelle udtryk og udfoldelse af deres brand og identitet på en ny måde og mangler måske en der kan tage lederskab i processen og se målet. Jeg bliver en integreret del af jeres teams i en kortere eller længere periode og viser, coacher og skaber rum for transformation. En transformation som jeg sikrer, bliver blændet ind i organisationen med medarbejderens ejerskab, stolthed og accept, fordi fornyelsen bliver selvskabt af jeres egne medarbejdere eller bureauer med min vejledning.
Jeg bidrager med at sætte nyt liv til den eksisterende kreative del af organisationen og tilhørende samarbejdspartnere ved at jeg er tæt på processen og viser vej på et menneskeligt, følelsesmæssigt og strategisk niveau. Jeg brænder for at lave tilpasninger som bliver født indefra, som giver forandringen et naturligt ejerskab og tilhørsforhold. Jeg løfter og viser vej til nye innovative, visuelle, bæredygtige, vedvarende og nye måder at fremstå på. Jeg sikrer endvidere, at løsningerne altid underbygger ens DNA, ens strategi og ens ønskede resultater og mål.
Forandringsparathed og mindset i disse processer er ligeledes noget jeg støtter og coacher enkeltpersoner eller teams i. Jeg kan ses som en brobygger mellem interne kreative teams og eksterne bureauer, hvor strategi smelter sammen med det innovative og nyskabende udfald – klar til at implementeres.
Jeg foretrækker at indgå i jeres teams 2-3 dage om ugen i den aftalte periode for at sikre bedst muligt resultat og ejerskab til projektet og transformationen.